Danskkurser for begyndere
Hurtig progression og korrekt udtale fra dag 1
Intensive danskkurser for begyndere
Tilmeld dig her et af vores åbne, højeffektive danskkurser for begyndere i centrum af København og få den bedste start på et flydende, forståeligt dansk. Vores koncentrerede kursuskoncept Direkte Dansk sikrer dig en hurtig og effektiv progression og et autentisk og brugbart dansk med en korrekt udtale, som også danskere kan forstå!
Er du opsat på at lære dansk så godt og så hurtigt som muligt?
- Dedikeret underviser med et stort engagement
- Et dynamisk miljø med topmotiverede kursuskammerater
- Et lille hold på 6-8 deltagere med god plads til hver enkelt
- Direkte, personlig feedback fra din underviser
- En stejl indlæringsprogression (og en hel del hjemmearbejde)
- Et markant bedre dansk på kort tid
Hvad kræver det af dig?
Vores kurser er for dig, som er skolevant og villig til at arbejde for at lære sproget. Du har mindst tolv års skolegang med i bagagen, og du er indstillet på at lave 2-4 timers hjemmearbejde mellem hver mødegang. Da vi i starten bruger engelsk som kommunikationssprog, indtil du har lært nok dansk, er det også vigtigt, at du både taler og forstår engelsk.
Hvor lang tid tager det at lære dansk?
Med kursuskonceptet Direkte dansk kan vi bringe dig hele vejen gennem din danskuddannelse (DU3, modul 1-5) på kun 48 uger, hvis du tager vores i alt otte kurser a hver seks ugers varighed. Du vil da være klar til at bestå den officielle PD3-eksamen (modul 5 på et kommunalt sprogcenter), og du kan fungere godt på dansk både på jobbet og i din hverdag.
