Vores undervisere i dansk
🙂 ?
🙂 ?
Vil du gerne arbejde hos Danskbureauet?
Clara
Clara
Jeg har undervist i dansk som andetsprog siden 2015, først og fremmest på to af de store sprogskoler i København. Målgruppen har især været højtuddannede udlændinge, men jeg har undervist kursister på alle niveauer, fra begynder til Studieprøven, og jeg har også været eksaminator og censor ved Prøve i Dansk 3 flere gange.
Ea
Ea
Jeg har undervist højtuddannede udlændinge i dansk siden 2000, først på KISS Sprogcenter, og siden i Danskbureauet, som jeg grundlagde i 2006.
I min undervisning er jeg efter sigende tålmodig, medlevende og nysgerrig. Jeg har samtidig et skarpt øre for sproglige nuancer og fejltyper, som jeg bruger til hurtigt og ærligt at afdække det nærmeste udviklingspotentiale. Jeg er ekspert på mit område og stadig dybt fascineret af, hvordan forskellige mennesker tænker og lærer sprog på forskellige måder. Jeg elsker at arbejde sammen med højt motiverede mennesker, der sætter sig høje mål for deres kursus med mig – og når dem.
Jeg har desuden skrevet undervisningsbøgerne ”Direkte Dansk”*, som følger vores helt særlige og meget effektive undervisningsmetode med særligt fokus på at etablere et korrekt talt dansk, herunder en forståelig udtale. Jeg forestår også vores interne oplæring af nye undervisere i metoden og i udtaletræning generelt.
Ved siden af mit arbejde i Danskbureauet er jeg også censor ved Studieprøven. Jeg har også fungeret som opgaveforfatter ved Studieprøven i Ministeriets Opgavekommission og som eksaminator og ekstern censor ved Prøve i Dansk 3 (PD3).
*De to første bøger i serien er udgivet på forlaget Praxis.
Elsebeth
Elsebeth
Jeg har undervist i dansk som andetsprog og fremmedsprog siden 2020, både ved Læreruddannelsen i Island og på Københavns Professionshøjskole. Mine elever har primært været studerende, der uddannede sig til dansklærere eller underviste i flersprogede klasserum.
Jeg værdsætter 1-1 undervisning særligt højt, da jeg ved at flydende beherskelse af et fremmedsprog kræver relationer, hvor sproget er i fokus. Danskbureauets fokus på udviklingen af mundtlighed i sprogintense, tillidsfulde rum er den helt rigtige metode for dig, der tager dine sprogkundskaber alvorligt.
Når jeg ikke arbejder med danskundervisning bruger jeg mest muligt tid i naturen og driver min egen virksomhed i outdoorbranchen. Jeg taler selv 6 sprog og elsker at arbejde med et internationalt kundeklientel.
Erik
Erik
Jeg er dansk, men har som voksen mest boet og levet i udlandet bl.a. Som expat i Spanien, Brasilien, Norge, Tyskland og Indien. Jeg har selv tilegnet mig flydende engelsk, tysk og spansk som lokale fremmedsprog og er i min undervisning opmærksom på ligheder og forskelle mellem eksisterende sprog.
I dag bor jeg i Spanien og underviser danske børn og unge i sprog og matematik. Jeg underviser desuden voksne tyskere i dansk som fremmedsprog på alle niveauer. Al undervisning foregår online, og jeg fokuserer på de mange digitale muligheder for at gøre undervisningen spændende og motiverende.
På Danskbureauet underviser jeg privatkursister online.
Ida Marie
Ida Marie
Jeg har undervist mange forskellige elev- og kursistgrupper fra både grundskoleniveau til erhvervsskole.
De seneste år har jeg undervist voksne i dansk som fremmedsprog online, både på begynderniveau og voksne, der gerne vil forbedre deres danske til hverdagsbrug eller nye karriereudfordringer.
Jeg har altid kursisten i centrum, det skal være trygt og rart at lære, så den personlige relation betyder meget for mig.
På Danskbureauet underviser jeg privatkursister online.
Jacob
Jacob
Jeg har undervist udlændinge i dansk siden 1999 og har også fungeret som udviklingschef og chefkonsulent for en større dansk undervisningsvirksomhed siden 2008, inden jeg indtrådte som partner i Danskbureauet i 2016.
Mine spidskompetencer er privatundervisning af voksne – én til én, udtaleinstruktion og -rettelse, teacher training og kvalitetssikring og konceptudvikling af målrettede sprogkurser
Jeg afholder også kurser i engelsk på business- og konversationsniveau for private virksomheder og offentlige institutioner.
Jeg har stor erfaring med udvikling og implementering af målrettede kursuskoncepter og -materialer i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer.
Som underviser arbejder jeg professionelt og ambitiøst med mine kursisters sproglige mål.
Jesper
Jesper
Jeg har undervist i dansk som andetsprog gennem 20 år og på fuld tid siden 2020. Jeg har stor erfaring med kommunikation, facilitering og undervisning fra den finansielle sektor, hvor jeg bl.a. har undervist højtuddannede udlændinge i dansk, kommunikation, jobsøgning og arbejdsmarkedsforhold. Jeg har også undervist i dansk og engelsk i folkeoplysende foreninger i Danmark og i udlandet.
I Danskbureauet underviser jeg både Direkte Dansk-hold og virksomhedshold samt privatkursister. Som underviser lægger jeg vægt på at sikre progression i læringsforløbet og tilpasse min undervisning til kursisternes individuelle behov og forudsætninger, så hver enkelt deltager føler sig imødekommet og tilgodeset.
Julie
Julie
Jeg har undervist i dansk som andetsprog siden 2008, både for private firmaer og for sprogskoler. Jeg har særligt undervist på Danskuddannelse 3 og har fungeret som eksaminator og censor ved Prøve i Dansk 3. Siden 2020 har jeg som primær beskæftigelse undervist på læreruddannelsen i fagene ”Undervisning af tosprogede” og ”Flersprogethed i skolen”.
I min undervisning i Danskbureauet lægger jeg meget vægt på autentisk kommunikation. Jeg er god til at skabe en afslappet og hyggelig atmosfære i undervisningen, og jeg lægger vægt på, at vi også taler om almindelige, dagligdags ting på dansk.
På Danskbureauet underviser jeg privatkursister online.
Louise
Louise
På Danskbureauet underviser jeg privatkursister og PD2-hold både fysisk og online.
Maria
Maria
Jeg har undervist i dansk som andetsprog i 8 år dels på AOF Sprogcenter, dels hos Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg har undervist flygtningekvinder i dansk. Jeg har også givet udenlandske studerende intensiv danskundervisning på Copenhagen Business School. Jeg har desuden løbende arbejdet med kommunikation og har været journalist ved et forskningsmagasin.
I Danskbureauet underviser jeg primært 1 til 1. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og anerkendende undervisningsmiljø, hvor man bliver fagligt udfordret, samtidig med at det føles rart at lære dansk. Mit fokus i undervisningen er, at man får øvet så meget mundtlig dansk som muligt, så man hurtigt kan bruge dansk i sit hverdagsliv.
Michael
Michael
tekst følger…
Samuel
Samuel
Uddannet lærer med linjefaget Dansk som andetsprog.
Jeg har undervist i dansk som andetsprog i 14 år og har undervist på alle niveauer og i stort set alle brancher, primært i medicinalindustrien og i konsulentvirksomheder. Jeg har bred erfaring med både ene- og gruppeundervisning, undervisning i forretningsdansk, forberedelse til eksaminer i Prøve i Dansk 2 og 3 samt medborgerskabsprøven og indfødsretsprøven.
I min undervisning er det afgørende for mig, at kursisten føler sig i fagligt trygge hænder, og jeg forsøger altid at tage udgangspunkt i den enkelte kursists ønsker, interesser og behov. Danskundervisning behøver ikke være kedelig, og jeg foretrækker en åben og afslappet undervisningstone, samtidig med at kursisten bliver tilpas fagligt udfordret.
På Danskbureauet underviser jeg privatkursister, virksomhedshold, privatkursister i virksomheder og Direkte Dansk hold både fysisk og online.
Sofie
Sofie
Jeg har undervist udlændinge i dansk som andetsprog siden 2021. Jeg har undervist i både dansk, engelsk og spansk. Som underviser i dansk som andetsprog har jeg undervist voksne fra hele verden og på alle niveauer.
Generelt er jeg optaget af sproget og dets spidsfindigheder og har bl.a. arbejdet med dansk grammatik som korrekturlæser for Dagbladet Information. Jeg er vant til at tilpasse min undervisning efter kursisternes behov og styrker, ligesom jeg har forberedt flere kursister til Prøve i Dansk 3.
På Danskbureauet underviser jeg privatkursister, virksomhedshold, privatkursister i virksomheder og Direkte Dansk hold både fysisk og online.
Yanne
Yanne
Jeg har undervist i dansk som andetsprog siden 2015. Jeg har undervist medarbejdere i større virksomheder som fx Novo Nordisk, LEGO og Mærsk i dansk som andetsprog, men også juristlingvister i Den Europæiske Unions Domstol. Tidligere har jeg også undervist medarbejdere i italienske virksomheder i engelsk.
I Danskbureauet underviser jeg individuelle kursister online. I min undervisning lægger jeg vægt på at maksimere kursisternes taletid, så de får så meget øvelse som muligt. Jeg sætter særligt fokus på udtalen og forståelse af danske samfundsforhold og dansk kultur, så kursisterne lærer at kommunikere godt på dansk.
