Skrivekursus i forretningsdansk

Er du flov over dine mails? Eller tager det 100 år og en sommer at få dem sendt af sted?

Har du brug for at kunne skrive et rigtig godt og fejlfrit dansk? Her kan du få styr på de ting, der driller, hvad enten det er tekstopbygning, grammatik, stavning eller tegnsætning. Vi arbejder samtidig med at få udvidet dit ordforråd, så du kan skrive mere præcist og varieret.

Vi arbejder med din skriveproces og med de teksttyper, man typisk har brug for at kunne beherske på arbejdspladsen, fx formelle mails og breve, beskrivelser, referater, notater, evalueringer og kommentarer. Det er også muligt at medbringe tekster fra dit arbejde på kurset.

Kurset tager udgangspunkt i, at alle er på niveau B1/B2 (modul 4/5). Hvis du er i tvivl om dit niveau, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan finde ud af det, før du tilmelder dig.

Tilmelding til Forretningsdansk

DKK6980
  • 9 fredage, 13.00-15.00
  • 22,5 lektioner*
  • maks. 4 deltagere

*Hvis kun to kursister tilmelder sig et af disse kurser, afholdes det med to lektioner pr mødegang, uden pause, 18 lektioner i alt.

Kontakt os her

Vil du vide mere?

Ring til os i dag på +45 4258 1600, eller skriv til os her